Om Grøn Hverdag
Grøn Hverdag tilbyder kurser der giver dig praktiske færdigheder og nye perspektiver på den grønne omstilling.
Kurserne er til dig der er skeptisk eller nysgerrig og gerne vil have mere information, til dig der er godt sat ind i klimakrisen, men mangler handlefællesskaber og praktiske færdigheder, eller til dig der drømmer om en grøn fremtid og mangler nogen at skabe den sammen med i dit lokalsamfund.
Vores mål med kurserne er at tilbyde et nyt perspektiv på den grønne omstilling. Vi lever i et informationssamfund hvor vi på meget kort tid kan få adgang til omfattende viden om klimakrisens alvor og konsekvenser. Langt vanskeligere er det at finde ud af hvordan man forvalter den viden og omsætter den til handling. Hos Grøn Hverdag arbejder vi på at udvikle og afprøve kurser som kan afhjælpe det problem. Vi ved at klimakrisen, biodiversitetskrisen og miljøkrisen er komplekse kriser som kræver komplekse og langsigtede løsninger, og vi tror på at nogen af de løsninger skal udvikles lokalt.
Grøn hverdag er et udviklingsprojekt på seks udvalgte aftenskoler på Sydsjælland og Øerne. Besøg de enkelte aftenskolers hjemmesider her